Indlæser
Knæk Cancer med Team Courage to care x VIH 2024
Dato og tid
Lørdag d. 26. oktober 2024 kl. 09:00 til 22:30
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 17. oktober 2024 kl. 00:00
Sted
Vejle Idrætshøjskole,
Ørnebjergvej 28,
7100 Vejle
Vejle Idrætshøjskole
Ørnebjergvej 28
7100 Vejle
Knæk Cancer med Team Courage to care x VIH 2024
Arrangementsbeskrivelse
Hele uge 43 samler vores mere end 350 holdkammerater ind til den vigtige sag.
Indsamlingsugen kulminerer i et stort velgørenhedsevent fyldt med fysisk og sociale aktiviteter, foredrag, underholdning og hygge LØRDAG DEN 26. OKTOBER 2024.
EN VIGTIG SAG OG EN FED DAG
Vi kender alle én, der er eller har været syg af kræft. En cancerdiagnose medfører ups and downs for både den kræftramte og de pårørende.
Knæk Cancer med Team Courage to care x VIH-eventet byder på en række forskellige fysiske og sociale aktiviteter, foredrag, hygge, fællesskab og kampgejst.
Målet er at komme berøringsangsten til livs, støtte op om kræftsagen og donere så mange penge som muligt til TV2s Knæk Cancer Liveshow.
Team Courage care har gennem årene doneret over en 1,2 millioner kroner, så ambitionerne er høje!
HVOR & HVORNÅR
Vejle Idrætshøjskole, Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle
Lørdag den 26. oktober 2024 - kl. 9.00 - 22.30
(Du behøver ikke at deltage hele dagen!)
ALLE kan være med! Børn, unge, gamle, familier, singler, hurtige, langsomme, tykke, tynde, korte og lange. Vores yngste holdkammerat er 1 år og den ældste 88 år, så ALLE kan være med! Du er hjertelig velkommen!
AKTIVITETER FOR ALLE
Fra kl. 10.00 - 17.30 vil der vil være en række forskellige aktiviteter. Aktiviteterne spænder bredt, så både børn og voksne, sportsudøvere og hygge-motionister kan få stillet deres lyst.
Du kan deltage i lige så mange eller få aktiviteter, du har lyst til.
Du kan være med hele dagen, komme ad flere omgange eller bare deltage til aften arrangementet.
De endelige aktiviteter og program offentliggøres start oktober, men vi kan allerede nu afsløre, at gang, løb, forhindringsbane, cross fit, yoga, badminton og battle ball er bare nogle af de aktiviteter, du kan deltage i.
Se mere på www.couragetocare.dk , hvor du bl.a. kan se video og program fra sidste års event.
I samarbejde med fantastiske sponsorer har vi igen i år lavet den fedeste Courage to care-Camp, som du selvfølgelig har fri adgang til. Her kan du hænge ud og hygge dig med dine holdkammerater.
Under hele eventet vil der være fuld forplejning, hygge og sociale aktiviteter i Courage to care-Camp’en. Ligeledes vil underholdning for store og små også være på programmet, når vi får besøge af spændende profiler, der vil inspirere, berige og underholde os.
Festlighederne kulminerer i fælles spisning, underholdning og selvfølgelig donationen til Knæk Cancer.
PRIS & DEADLINE
Udover at støtte en god sag får du:
- Adgang til velgørenhedseventet lørdag den 26. oktober 2024 med:
-
- En masse fysiske og sociale aktiviteter
- Adgang til Courage to care-Camp’en
- Fuld forplejning hele dagen
- Middag og underholdning med hele holdet kl. 18.00
- Team Courage to care t-shirt
- Mulighed for deltagelse i individuel indsamling hele uge 43
Voksne: 230kr inkl. moms
ALT overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og doneres til TV2s Knæk Cancer Liveshow lørdag den 26. oktober 2024.
Aflyses eventet grundet Covid-19 eller anden årsag inden den 2. september 2024, refunderes det fulde deltagergebyr. Ved aflysning efter den 2. september 2024, modtager du din Team Courage to care t-shirt, samt øvrigt merchandise. Deltagergebyret refunderes ikke efter denne dato.
DIT BIDRAG GØR EN FORSKEL
Team Courage to care har deltagere fra hele landet, hvilket giver os en unik mulighed for at samle mange penge ind.
Uanset hvor i landet du befinder dig, kan du lave din egen indsamling i hele uge 43, og dermed bidrage yderligt til den samlede Team Courage to care-donation, som doneres til Liveshowet lørdag den 26. oktober.
Vi sørger for alt og lover at tage rigtig godt hånd om dig og dine holdkammerater.
Vi er super stolte af, at vi kan præsentere dette event i samarbejde med Vejle Idrætshøjskole, som har fantastiske faciliteter både inde og ude. Uanset hvordan oktober vejret arter sig, er vi dermed sikret en god afvikling af arrangementet.
Start oktober modtager du hele aktivitetsplanen, samt det endelige underholdningsprogram.
VI GLÆDER OS!
Vi glæder os HELT vildt til at se dig til vores Knæk Cancer med Team Courage to care-event, så vi sammen med dig kan støtte og samle rigtig mange penge ind til den gode sag.
De bedste hilsner,
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Team Courage to care
Tlf: +45 28835131
team@couragetocare.dk
Kontaktinformation til arrangør
Team Courage to care
Tlf: +45 28835131
team@couragetocare.dk